Hegnsloven

Link til hegnsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/363
Ansøg om hegnssyn her: https://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/ejer-og-andelsbolig/hegn-og-haekke/

Indhold:

De almindelige regler om hegn og hegning findes i hegnsloven fra 1950. Lovens almindelige regler gælder ikke for Københavns Kommune. Loven omfatter både fælleshegn, dvs. hegn der står i ejendomsskel, og egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel og ikke længere væk fra skellinien end 1,75 m.

Hegnsloven indeholder endvidere regler om grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen eller som er farlige for naboejendommen, samt grene fra skove.

Udenfor hegnsloven falder indre hegn, dvs. hegn der ikke er fælleshegn eller egne hegn, enkeltstående træer og anden beplantning ved ejendomsskel. Her gælder naborettens almindelige uskrevne regler. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. Regler om bygninger i skel findes i bygningslovgivningen.

Hegn i naboskel er et fælles anliggende

Hegnsloven indeholder en almindelig regel om hegnspligt i naboskel. Hegnspligten betyder, at enhver grundejer som udgangspunkt kan stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Undtagelse gælder dog, hvor ejendommene er tilstrækkelig adskilt, f.eks. hvor ejendommene er adskilt ved forsvarlig eget hegn, samt hvor ejendomme grænser op til offentlig eller privat vej, sti eller arealer, der er udlagt til almindeligt brug. Den grundejer, der ønsker hegn mod vej m.v., må derfor opsætte et eget hegn.

Det er et bærende princip bag hegnsloven, at grundejerne skal være enige om fælleshegnet. Udgifter ved fælleshegns opsætning og vedligeholdelse deles derfor som udgangspunkt lige mellem naboerne.

Højde på hegn i skel

Grundejerne kan principielt aftale, hvilken hegnshøjde de vil have, når der ikke er særlige hegnsbestemmelser i servitutter, lokalplaner m.v. Er der ingen aftale eller andet særligt grundlag for en bestemt hegnshøjde, er hegnslovens almindelige regel, at et levende fælleshegn ved boligbebyggelse én gang om året kan forlanges skåret ned til 2 m. Er grundejerne uenige, er udgangspunktet for fastsættelse af hegnshøjden 1,80 m, og hegnet må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger ganske særlige forhold for at fastsætte en lavere eller højere hegnshøjde.

Trækroner, der overskrider skellet

Det er et fast princip, at en grundejer skal holde sig på sin egen grund. Det betyder, at enhver varig skeloverskridelse som udgangspunkt ikke skal accepteres. For så vidt angår træer og buske gælder det ubetinget træernes og buskenes stammer og grene ved jordoverfladen. Vedrørende, trækroner og andre højeresiddende grene, der overskrider skellinien, beror det på en helt konkret vurdering, om der kan kræves beskæring. Ved almindelige parcelhusejendomme anses ulempen normalt for væsentlig, således at der kan kræves en beskæring i skellinien.

Træer, der skygger

Fra træer og anden beplantning, der står helt på nabogrunden og ikke over skrider skellinien, består ulempen normalt i skyggegener, bladaffald m.v. Der kræves betydelige skyggegener, før der kan gribes ind. Fældning af træer kan komme på tale, men ofte kan ulempen nedbringes til tålegrænsen ved beskæring. Nedfaldne blade må grundejerne finde sig i. Udsigtsgener kan normalt ikke medføre krav om beskæring af træer. Udsigt kræver som udgangspunkt et servitutgrundlag. Der lægges endvidere vægt på, hvad en grundejer måtte forvente ved køb af ejendommen.

Kilde: cand. jur. Bendt Berg, www.hegnsloven.dk